artikler

Kom i gang med din bæredygtig investering allerede i dag

Vores vejledning kan give dig et langt grundigere og mere helhedsorienteret overblik over din samlede økonomi

Publiceret d. 5. april 2022

Kom i gang med din bæredygtige investering allerede i dag

En undersøgelse foretaget af DoLand, Epinion og iLoveGlobalGoals viser, at 3 ud af 4 danskere gerne vil investere, men kun 1 ud af 4 ender med at gøre det.

Det kan skyldes manglende viden inden for investering, og det kan skyldes frygten for at miste en masse penge. Men tænk hvis du kunne kombinere bæredygtighed med et attraktivt afkast - så kan du både tjene penge OG gøre en forskel i verden.

Der er mange gode grunde til, hvorfor du skal investere. På en helt almindelig lønkonto bliver pengene nemlig stille og roligt mindre værd på grund af inflationen og den negative rente. Og da vi samtidig bliver ældre, skal pengene række længere. Her kan du blive klogere på, hvorfor det er vigtigt, at dine penge arbejder for dig, mens du sparer op. Og hvorfor ikke gøre det bæredygtigt?

Ja, du kan faktisk investere hen mod mere bæredygtige løsninger, der sætter skub i en positiv udvikling og en bedre fremtid. Den løsning hedder DoLand.

Alle skal kunne investere

Spørger du DoLand, skal det være muligt for alle at starte en bæredygtig investering uanset erfaring og pengepung. Og vælger du at investere dine penge igennem DoLand får du hjælp og vejledning til at sammensætte din investering, som du kan starte for ned til 500 kr.

Investering skal være forståeligt og let at gå til. Du behøver ikke at være rig for at investere. Og du behøver heller ikke at være ekspert. Gør dig nogle tanker om hvad du gerne vil investere i, for bæredygtighed er fyldt med nuancer og har forskellige betydninger afhængig af, hvem man spørger.

Med dine egne penge bestemmer du selv, hvad du ønsker at investere i. Du vil måske gerne investere selv, gøre brug af rådgivning fra banken eller bruge en uafhængig rådgiver. Uanset hvordan du investerer, kan det betale sig at undersøge markedet. Du kan investere i grøn omstilling, innovativ sygdomsbekæmpelse ligestilling eller noget helt fjerde. Valget er dit.

Fremtidens investering

Hvordan vi investerer vores penge i dag, har en betydning for vores fremtid. Det er med til at afgøre, om vi kommer til at bruge mere grøn eller sort energi, om vores forbrug af tøj, fødevarer eller transport bliver mere bæredygtigt. Den bæredygtige omstilling er grunden til, at DoLand eksisterer. At give alle adgang til at være med til at sætte skub i den bæredygtige omstilling.

Så hop med på rejsen og kom i gang med din bæredygtige investering - allerede i dag!